|
Familien Kofoed byder velkommen på Husodde Strand Camping, en dejlig 3-stjernet familievenlig plads beliggende i den skønne natur lige ned til Horsens Fjord.
Her findes både fred og ro og mulighed for mange aktiviteter ved stranden med badning og windsurfing. Den børnevenlige strand ligger blot 25 m fra bommen.
Pladsen er på 10 Ha og vi har vores egen skov og naturområde. Pladsen er indrettet med store enheder, så der er god plads omkring vogne og telte. Det hele er anlagt med respekt for den smukke natur og har et rigt dyreliv med bl.a. rådyr, harer og fasaner der går frit rundt på pladsen.
Flere af pladserne har en pragfuld udsigt ud over fjorden og der er samtidig tæt til faciliteterne. Der er 3 gode teltområder der tilfredstiller meget varierede behov.
For at skabe gode læforhold er pladsen opdelt med mindre hække og store grupper af træer og buske. Vi har 225 enheder og 14 hytter af forskellige typer.
Vi har åbent for checkinn alle dage fra kl. 8 til 22, i lavsæsonen har vi middagslukket mellem 12 og 14. Butikken er også åben fra 8 til 22 dog i lavsæsonen til kl 20.
|
Familien Kofoed består af Dorthe og René og vores to børn Oliver og Terese. |
|